Siquod vero Natura nobis dedit spec

Siquod vero Natura nobis dedit spectaculum in hac tellure, vere gratum, et philosopho dignum, id semel mihi contigisse arbitror ; ciim ex celsissima rupe speculabundus ad oram maris mediterranei, hinc aequor caeruleum, illinc tractus Alpinos prospexi ; nihil qui- dem magis dispar aut dissimile, nec in suo genere, magis egregium et singulare. Hoc theatrum ego facile praetulerim Romanis cunctis, Graecisve ; atque id quod natura hie spectandum exhibet, scenicis ludis omnibus, aut amphitheatri certaminibus. Nihil hie elegans aut venustum, sed ingens et magnificum, et quod placet magnitudine sua et quadam specie immensitatis. Hinc intuebar maris aequabilem superficiem, usque et usque dirfusam, quantum maximum oculorum acies ferri potuit ; illinc disruptissimam terrae faciem, et vastas moles varie elevatas aut depressas, erectas, propendentes, reclinatas, coa- cervatas, omni situ inajquali et turbido. Placuit, ex hac parte, Na turae unitas et simplicitas, et inexhausta quasdam planities ; ex altera, multiformis confusio magnorum corporum, et insanse rerum strages : quas cum intuebar, non urbis alicujus aut oppidi, sed confracti mun- di rudera, ante oculos habere mihi visus sum. " In singulis fere montibus erat aliquid insolens et mirabile, sed prae caeteris mihi placebat ilia, qua sedebam, rapes j erat maxima et altissima, et qua terram respiciebat, molliori ascensu altitudinem suam dissimulabat : qua vero mare, horrendum praeceps, et quasi ad perpendiculum facta, instar parietis. Prasterea facies ilia marina aded erat laavis ac uniformis (quod in rupibus aliquando observare licet) ac si scissa fuisset a summo ad imum, in illo piano ; vel terrae motu aliquo, aut fulmine, divulsa, " Ima pars rupis erat cava, recessusque habuit, et saxeos specus, euntes in vacuum montem ; sive natura pridem factos, sive exesos mari, et undarum crebris ictibus : In hos enim cum impetu ruebant et fragore, aestuantis maris fluctus ; quos iterum spumantes reddidit antrum, et quasi ab imo ventre evomuit. " Dextrum latus montis erat praeruptum, aspero saxo et nuda caute ; sinistrum non aded neglexerat Natura, arboribus utpote or- natum : et prope pedem montis rivus limpidae aquae prorupit ; qui cum vicinam vallem irrigaverat, lento motu serpens, et per varios maeandros, quasi adprotrahendam vitam,in magno mari absorptus su- bito periit. Denique in summo vertice promontorii, commode emi- nebat saxum, cui insidebam contemplabundus. Vale augusta sedes, Rege digna : Augusta rupes, semper mihi memorauda !" P. 89. Tel- luris Theoria sacra, fyc. Edith secunda.

Resultater (Dansk) 1:

Hvis der imidlertid er synet af naturen givet os på denne jord, du er virkelig taknemmelig, og værdig filosoffen, der er sket for mig en gang, tror jeg; når en klippe, ser fra det sublime til kysten af ​​Middelhavet, på havet er blå, den anden kiggede i Alpeområdet; eller en anden, ja, intet mere ulige, og ikke på sin egen måde, var han mere bemærkelsesværdigt og ental. Jeg foretrækker teatret, det er let romerne, Graecisve; og hvad er arten af ​​denne bemærkelsesværdige udstillinger, afspiller alle spil, konkurrencer eller amfiteater. Der er ikke noget her, elegant eller charmerende, men langt de og store, og det, der er rigtigt, og visse arter af den enorme hans storhed. Fra ser på niveau med havoverfladen, og op indtil dirfusam, så stor som mine øjne kunne jeg; disruptissimam side jordens overflade, og den store mængde af de forskellige hævet eller sunkne, alarm skrå laktat, coa- cervatas, inajquali hver position og uklar. Det blev besluttet på den ene side, enhed og enkelhed af naturen, og en uudtømmelig kilde til nogle af sletten; på den anden side manifolden forvirring af de store mænd i de organer, og slagtning af insanse ting: så, da jeg så, og ikke af nogen af ​​byen eller i byen, men ruinerne af undertrykte i verden, jeg synes at jeg selv til at have for hans øjne. "I hver af bjergene var noget næsten uforskammet og vidunderlig, men mere end noget andet, jeg var tilfreds med den hånd, der var under mig, voldtager J var den største og den Højeste, og delstaten som udsigten er, er en blødere og går op til højden af ​​sin gøre det: der er et hav, en forfærdelig ting, brat, og da det var til den vinkelrette er begået, hvad der svarer til væggen. Endvidere ansigt flankerne var laavis Marina belastes og ensartet (for det ikke er tilladt at observere enhver tid, på de nøgne Høje), som om den var blevet revet fra toppen til bunden, i dette plan, eller af bevægelse af jorden i nogle eller Thunderbolt, var blevet vristet væk, "Nu den nederste del af klippen var hule, havde fordybningerne, og klippehuler, går med den tomme plads i holderen; eller arten af ​​englene blev skabt for længe siden, eller erosion af havet, og af de gentagne slag af bølger: I For disse skyndte han, og med debut af et nedbrud, det brusende bølger af havet; skummende forfra og opgav hulen, som det var, fra bunden af ​​maven, og det kastede ud. "Den højre side af bjerget var stejle, rå og nøgne sten forsigtigt, belastes venstre er ikke overset, natur, træer, der er født siden fødslen, og nær foden af ​​bjerget, en flod af klart vand kastet i blandt nærliggende dal irrigaverat slowmotion slangen, og af forskellige drejninger, ligesom adprotrahendam liv, absorberet i havoverfladen pludselig tabt. Endelig toppen af ​​forbjerget, bekvemt købt kartet klippe, som jeg red overvejer. Farewell herregårde, værdig af Augusta klipper memorauda altid spørge mig! " P. 89. Tel- recepter af teorien om det hellige, $ c. For det andet, Edith.