Cille ad Magnum susurrat: ”Cum fio

Cille ad Magnum susurrat: ”Cum fio adulta, non nisi linguam latinam dicere volo”. Magnus sentit Cillem fortem esse. Magnus etiam latinam dicere vult. Sebastianus sentit, ut Victor sollers est. Sebastianus Victorem imponere vult et dicit: “Habeo canem, quae dicit latinam. Habes canem?”. Victor nullum canis habet, sed non verum dicit, et in facie libero scribit: “Ego duas canes habeo, quae semper in lingua germanica inter se colloqui volunt”. Victor accipit viginti placentium. Christianus RMV scribit

Resultater (Dansk) 1:

Cille for De Store hviske: "Når man bliver voksen, er der intet, jeg ønsker at fortælle det latinske sprog". Cilla føles fantastisk at være stærk. Og der var også ønsker at sige. Sebastian mærkes af mand, som Victor snu. Victor Sebastian har til hensigt at pålægge, og siger: "Jeg har en hund, som siger det latinske. Har du har en hund? ". Victor har en hund, nej, men han siger, at der er ingen sandhed, og i lyset af et frit, skriver: "Jeg har to hunde, som altid er villige til at tale med hinanden i det tyske sprog". Sejrherren får tyve glædeligt. Christian skriver RMV