verum ut ad usitata nos accomodemus

verum ut ad usitata nos accomodemus, placeat interim, quod Patri potentia et virtus, Filio sapientia et consilium, Spiritu sancto bonitas et charitas tribuatur, atque his notionibus apprehendantur, ut qui psallit gloriam patri, suam simul offerat vanissimam gloriam, confessus suam infirmitatem et impotentiam, nec optet fortis et potens esse nisi in deo patre. Dum psallit gloriam filio, abominetur suam sapientiam et consilium mactatis que his bestiis offerat, confessus suam insipientiam et stultitiam, nec optet sapiens prudensque haberi nec apud se nec apud homines nisi in deo suo filio. Dum psallit gloriam spiritu sancto, ponat fiduciam iustitiae et bonitatis suae, peccata confessus, optet que ex deo spiritus sanctus et bonus fieri mactet que opinionem bestialem suae iustitiae. It fit, ut omnia Deo, nobis nihil relinquamus nisi confusionem et confessionem malorum et nihil et miseriae nostrorum. Ita iustificati sumus, reddentes unucuique quod suum est.

Resultater (Dansk) 1:

sandhed som hvad den almindelige, og vi kan justere, kan det behage mellemtiden og kraften af ​​den strøm af Faderen, Sønnen, visdom, råd, tilskrives Helligånden, godhed og næstekærlighed, og meddelte dem, at vores forståelse af begreber, således at han, som synger Faderens herlighed, tilbud i tomgang og herlighed af hans egne på samme tid, tilstod han sin svaghed, og afmagt , og ikke vælge en stærk og mægtig, kan kun være i Gud Fader. når han synger herlighed Sønnen,afskyede dem at tilbyde til hans visdom og råd dræbe disse bæster, som han tilstod sin egen galskab og dårskab, og ikke vælge en klog mand at blive betragtet som heller ikke var det i sig selv, og heller ikke i mennesket, undtagen i fornuftig argumentation deres Gud Søn. så længe Psalmody herlighed af Helligånden, skal placere tillid retfærdighed og hans godhed, tilstod han synder,at blive god til at dræbe, som er ude af Gud Helligånd, og de ting, der vælger udtalelse bestialsk Hans egen retfærdighed. går kommer til at passere, at alle ting kan Gud, lad os intet, og intet undtagen skam, og også en tilståelse af ondskab og elendighed i vores. så vi har været berettiget, rendering unucuique hvad er hans.