57. Dum haec apud Caesarem geruntur

57. Dum haec apud Caesarem geruntur, Labienus eo supplemento, quod nuper ex Italia venerat, relicto Agedinci, ut esset impedimentis praesidio, cum quattuor legionibus Lutetiam proficiscitur. Id est oppidum Parisiorum, quod positum est in insula fluminis Sequanae. Cuius adventu ab hostibus cognito magnae ex finitimis civitatibus copiae convenerunt. Summa imperi traditur Camulogeno Aulerco, qui prope confectus aetate tamen propter singularem scientiam rei militaris ad eum est honorem evocatus. Is cum animadvertisset perpetuam esse paludem, quae influeret in Sequanam atque illum omnem locum magnopere impediret, hic consedit nostrosque transitu prohibere instituit.

58. Labienus primo vineas agere, cratibus atque aggere paludem explere atque iter munire conabatur. Postquam id difficilius confieri animadvertit, silentio e castris tertia vigilia egressus eodem quo venerat itinere Metiosedum pervenit. Id est oppidum Senonum in insula Sequanae positum, ut paulo ante de Lutetia diximus. Deprensis navibus circiter quinquaginta celeriterque coniunctis atque eo militibus iniectis et rei novitate perterritis oppidanis, quorum magna pars erat ad bellum evocata, sine contentione oppido potitur. Refecto ponte, quem superioribus diebus hostes resciderant, exercitum traducit et secundo flumine ad Lutetiam iter facere coepit. Hostes re cognita ab eis, qui Metiosedo fugerant, Lutetiam incendi pontesque eius oppidi rescindi iubent; ipsi profecti a palude ad ripas Sequanae e regione Lutetiae contra Labieni castra considunt.

59. Iam Caesar a Gergovia discessisse audiebatur, iam de Aeduorum defectione et secundo Galliae motu rumores adferebantur, Gallique in colloquiis interclusum itinere et Ligeri Caesarem inopia frumenti coactum in provinciam contendisse confirmabant. Bellovaci autem defectione Aeduorum cognita, qui ante erant per se infideles, manus cogere atque aperte bellum parare coeperunt. Tum Labienus tanta rerum commutatione longe aliud sibi capiendum consilium atque antea senserat intellegebat, neque iam, ut aliquid adquireret proelioque hostes lacesseret, sed ut incolumem exercitum Agedincum reduceret, cogitabat. Namque altera ex parte Bellovaci, quae civitas in Gallia maximam habet opinionem virtutis, instabant, alteram Camulogenus parato atque instructo exercitu tenebat; tum legiones a praesidio atque impedimentis interclusas maximum flumen distinebat. Tantis subito difficultatibus obiectis ab animi virtute auxilium petendum videbat.

60. Sub vesperum consilio convocato cohortatus ut ea quae imperasset diligenter industrieque administrarent, naves, quas Metiosedo deduxerat, singulas equitibus Romanis attribuit, et prima confecta vigilia quattuor milia passuum secundo flumine silentio progredi ibique se exspectari iubet. Quinque cohortes, quas minime firmas ad dimicandum esse existimabat, castris praesidio relinquit; quinque eiusdem legionis reliquas de media nocte cum omnibus impedimentis adverso flumine magno tumultu proficisci imperat. Conquirit etiam lintres: has magno sonitu remorum incitatus in eandem partem mittit. Ipse post paulo silentio egressus cum tribus legionibus eum locum petit quo naves appelli iusserat.

61. Eo cum esset ventum, exploratores hostium, ut omni fluminis parte erant dispositi, inopinantes, quod magna subito erat coorta tempestas, ab nostris opprimumtur; exercitus equitatusque equitibus Romanis administrantibus, quos ei negotio praefecerat, celeriter transmittitur. Vno fere tempore sub lucem hostibus nuntiatur in castris Romanorum praeter consuetudinem tumultuari et magnum ire agmen adverso flumine sonitumque remorum in eadem parte exaudiri et paulo infra milites navibus transportari. Quibus rebus auditis, quod existimabant tribus locis transire legiones atque omnes perturbatos defectione Aeduorum fugam parare, suas quoque copias in tres partes distribuerunt. Nam praesidio e regione castrorum relicto et parva manu Metiosedum versus missa, quae tantum progrediatur, quantum naves processissent, reliquas copias contra Labienum duxerunt.

62. Prima luce et nostri omnes erant transportati, et hostium acies cernebatur. Labienus milites cohortatus ut suae pristinae virtutis et secundissimorum proeliorum retinerent memoriam atque ipsum Caesarem, cuius ductu saepe numero hostes superassent, praesentem adesse existimarent, dat signum proeli. Primo concursu ab dextro cornu, ubi septima legio constiterat, hostes pelluntur atque in fugam coniciuntur; ab sinistro, quem locum duodecima legio tenebat, cum primi ordines hostium transfixi telis concidissent, tamen acerrime reliqui resistebant, nec dabat suspicionem fugae quisquam. Ipse dux hostium Camulogenus suis aderat atque eos cohortabatur. Incerto nunc etiam exitu victoriae, cum septimae legionis tribunis esset nuntiatum quae in sinistro cornu gererentur, post tergum hostium legionem ostenderunt signaque intulerunt. Ne eo quidem tempore quisquam loco cessit, sed circumventi omnes interfectique sunt. Eandem fortunam tulit Camulogenus. At ei qui praesidio contra castra Labieni erant relicti, cum proelium commissum audissent, subsidio suis ierunt collemque ceperunt, neque nostrorum militum victorum impetum sustinere potuerunt. Sic cum suis fugientibus permixti, quos non silvae montesque texerunt, ab equitatu sunt interfecti. Hoc negotio confecto Labienus revertitur Agedincum, ubi impedimenta totius exercitus relicta erant: inde cum omnibus copiis ad Caesarem pervenit.

63. Defectione Aeduorum cognita bellum augetur. Legationes in omnes partes circummittuntur: quantum gratia, auctoritate, pecunia valent, ad sollicitandas civitates nituntur; nacti obsides, quos Caesar apud eos deposuerat, horum supplicio dubitantes territant. Petunt a Vercingetorige Aedui ut ad se veniat rationesque belli gerendi communicet. Re impetrata contendunt ut ipsis summa imperi tradatur, et re in controversiam deducta totius Galliae concilium Bibracte indicitur. Eodem conveniunt undique frequentes. Multitudinis suffragiis res permittitur: ad unum omnes Vercingetorigem probant imperatorem. Ab hoc concilio Remi, Lingones, Treveri afuerunt: illi, quod amicitiam Romanorum sequebantur; Treveri, quod aberant longius et ab Germanis premebantur, quae fuit causa quare toto abessent bello et neutris auxilia mitterent. Magno dolore Aedui ferunt se deiectos principatu, queruntur fortunae commutationem et Caesaris indulgentiam in se requirunt, neque tamen suscepto bello suum consilium ab reliquis separare audent. Inviti summae spei adulescentes Eporedorix et Viridomarus Vercingetorigi parent.

64. Ipse imperat reliquis civitatibus obsides diemque ei rei constituit. Omnes equites, quindecim milia numero, celeriter convenire iubet; peditatu quem antea habuerit se fore contentum dicit, neque fortunam temptaturum aut in acie dimicaturum, sed, quoniam abundet equitatu, perfacile esse factu frumentationibus pabulationibusque Romanos prohibere, aequo modo animo sua ipsi frumenta corrumpant aedificiaque incendant, qua rei familiaris iactura perpetuum imperium libertatemque se consequi videant. His constitutis rebus Aeduis Segusiavisque, qui sunt finitimi provinciae, decem milia peditum imperat; huc addit equites octingentos. His praeficit fratrem Eporedorigis bellumque inferri Allobrogibus iubet. Altera ex parte Gabalos proximosque pagos Arvernorum in Helvios, item Rutenos Cadurcosque ad fines Volcarum Arecomicorum depopulandos mittit. Nihilo minus clandestinis nuntiis legationibusque Allobrogas sollicitat, quorum mentes nondum ab superiore bello resedisse sperabat. Horum principibus pecunias, civitati autem imperium totius provinciae pollicetur.

65. Ad hos omnes casus provisa erant praesidia cohortium duarum et viginti, quae ex ipsa provincia ab Lucio Caesare legato ad omnes partes opponebantur. Helvii sua sponte cum finitimis proelio congressi pelluntur et Gaio Valerio Donnotauro, Caburi filio, principe civitatis, compluribusque aliis interfectis intra oppida ac muros compelluntur. Allobroges crebris ad Rhodanum dispositis praesidiis magna cum cura et diligentia suos fines tuentur. Caesar, quod hostes equitatu superiores esse intellegebat et interclusis omnibus itineribus nulla re ex provincia atque Italia sublevari poterat, trans Rhenum in Germaniam mittit ad eas civitates quas superioribus annis pacaverat, equitesque ab his arcessit et levis armaturae pedites, qui inter eos proeliari consuerant. Eorum adventu, quod minus idoneis equis utebantur, a tribunis militum reliquisque equitibus Romanis atque evocatis equos sumit Germanisque distribuit.

Resultater (Dansk) 1:

57. Selv om disse ting bliver gjort af Cæsar, Labienus, har lært de rekrutter, der sidst var ankommet fra Italien, forlader ved Agendicum, at vogte bagagen, marcherer med fire legioner til Lutetia. Dette er en by i Parisii, beliggende på en ø på floden Seinen. Ved sin ankomst blive opdaget af fjenden, mange kræfter kom fra nabolandene. Den øverste kommando betroet Camalugenus Aulerci, der, selv om næsten slidt med alderen, men blev kaldet til at ære på grund af hans ekstraordinære viden om militær taktik. Han, da han bemærkede, at der var en stor mose, der kommunikerede med Seinen, og gjorde alt, land ufremkommelige, lejrede der forhindrer vores tropper i at passere den. 58. Labienus, at have lært de første vinmarker til at handle, fylde mosen med forhindringer og ler, og sikre en vej. Derefter optrådte for svært at opnå, i stilhed fra sin lejr ved den tredje ur, og som har den samme rute, som han ankom Melodunum. Det er en by af Senones, beliggende på en ø i Seinen, som vi lige før har observeret i Lutetia. Efter at have grebet omkring halvtreds skibe og hurtigt sluttede dem sammen, og efter at have placeret soldater, han intimideret af hans uventede ankomst indbyggerne, hvoraf et stort antal er blevet kaldt ud til krigen, byens uden en konkurrence. Efter at have repareret den bro, som fjenden havde brudt ned i de foregående dage, i løbet af sin hær, og begyndte at marchere langs floden til Lutetia. Fjenden, at på at lære den omstændighed, fra dem, der Melodunum og bestille broer af denne by opdeles: de selv op fra mosen, på bredden af Seinen, lige for Lutetia og modsat Lejr Labienus. 59. Cæsar, da havde trukket sig ud Gergovia, oprøret i Aedui, og er allerede den anden af de rapporter blev bragt uro i Gallien, blev gallerne med samtalen opfanget på vej, og den mangel på majs havde tvunget ind i provinsen, har gjort gældende, at Cæsar bekræftede Loire. Under oprøret i Aedui er kendt, som tidligere var blevet misfornøjede af sig selv, begyndte de at samle kræfter og åbent for at forberede sig på krig. Så Labienus, som ændringen i anliggender, at han skal indtage en meget anderledes system, han tidligere havde beregnet, han ikke nu tænke på at foretage nye opkøb, eller provokere fjenden til en handling, men at han kunne bringe sin hær sikkert at Agendicum, tænkte han. For på den ene side, den Bellovaci, som er den by i den højeste anseelse for dygtighed i Gallien, pressede på den anden Camulogenus, forberedt og bevæbnet ham; samt meget stor flod adskilt og afskåret legioner fra garnisonen og bagage. Han så, at kraften i sindet fra de objekter, og bede om hjælp fra sådanne store vanskeligheder. 60. Om aftenen, efter at have kaldt en fod til at falde diligence og energi disse kommandoer, de skibe, der han Melodunum til hver af attributterne til den romerske riddere, og falder ned ad floden lydløst fire miles, ved den første ende af den fjerde ur, og der vente på ham. Fem kohorter, som han formodes at være den mest stabil i aktion, for at bevogte lejren; de fem resterende kohorter af samme legion, efter midnat op ad floden med al deres bagage, i en stor tumult. Han samler også nogle små både, sender en kraftig støj i roning i samme retning. Han selv, lidt efter, marcherede i stilhed, med tre legioner, søger at sted, hvortil skibene til at blive bragt. 61. Da han var kommet der, fjendens spejdere, som de blev stationeret langs alle dele af floden, ikke forventer et angreb, fordi en stor storm pludselig var opstået, blev overrasket over vores infanteri og kavaleri af de romerske riddere, som han havde udpeget, transporteres hurtigt. Han på én gang næsten samme tid ud over den skik romerne, under lyset af en forstyrrelse i lejren rapporteres til fjendens bag at gå op ad floden og den store, og lidt under soldaterne af de anvendte fartøjers at blive hørt i den samme del af Remi, sonitumque transporteret. Under disse omstændigheder, da de hørte dette, alle legioner, og gå over tre forskellige punkter i denne lidelse oprør i Aedui, og formodede, at de var ved at forberede flyvning, afsluttede sine egne styrker i tre dele, som det vedrører. For at forlade en vagt overfor til lejren og sende en lille Metiosedum, med ordrer så vidt skibene ville fortsætte til fremme, de førte resten af deres tropper mod Labienus. 62. Om dagen-break alle vores soldater blev bragt hen, og fjenden var i sigte. Labienus have tilskyndet sine soldater for at bevare mindet om deres gamle tapperhed, og så mange mest succesfulde tiltag, og forestille Cæsar selv, under hvis kommando, de havde så ofte dirigeres fjenden, at være til stede, giver han signal for handling. I det første møde på højre fløj, hvor den syvende legion kommer af ham, blev kastet fra fjenden blev drevet tilbage og sat flyvning; til venstre, der placerer den tolvte legion holdt, selv om de første rækker af fjendens stak igennem med dart, faldet ned, resten af modstod fjenden, ikke desto mindre, en meget skarp, og ikke giver ham en anelse søgning. Han er leder af fjenden, var til stede og opfordrede sine tropper. Usikkerheden om resultatet af sejren, selv nu, i venstre fortalte, hvad der foregik med tribunerne i det syvende legion, legion efter bagsiden af fjenden og angrebet. Ikke engang da gjorde noget tidspunkt har givet vej til stedet, men de blev omringet og skæres i stykker. Camulogenus, tog den samme position. Men de, der blev efterladt som en vagt overfor Lejr Labienus, da de hørte, at kampen for at hjælpe deres landsmænd en bakke, men var ude af stand til at modstå angreb af de sejrende soldater. På denne måde blandes med deres egne flygtninge, såsom skove og bjerge ikke blev skåret i stykker af vores kavaleri. Når denne kamp var færdig, Labienus tilbage til Agendicum, hvor bagagen af hele hæren var blevet efterladt: fra det med alle hans kræfter til Cæsar. 63. Oprøret i Aedui krigen steget. Ambassader sendes af dem i alle retninger: så vidt indflydelse, myndighed, eller penge, de stræber efter at ophidse staten; Under fået besiddelse af gidslerne, som Cæsar havde deponeret hos dem, de forfærde den tøvende. Den Aedui anmodning Vercingetorix at komme til dem og kommunikere sin ledende krigen. På at få denne anmodning de insisterer på, at den ledende kommando burde, og sagen blev en omstridte spørgsmål, et råd af alle Gallien Bibracte. Beslutningen overfyldt overalt. Beslutning er overladt til suffrages af de mange: de alle til en mand godkende af Vercingetorix som deres generelt. Fra dette møde Remi, Lingones og Treviri var fraværende for ham, at venskab romerne at følge ham; Den Treviri fordi de var meget fjerntliggende og blev hårdt presset af tyskerne, hvilket også var grunden til fraværende under hele krigen, sammen med deres sende- medhjælpere til ingen af parterne. Den Aedui er meget forarget over at blive frataget den ledende kommando, de beklage ændring af formue, og savner Cæsars overbærenhed over for dem, men efter at engagere sig i krigen, vover at forfølge deres egne foranstaltninger ud fra resten. Eporedirix de unge mænd mod deres vilje til den højeste håb og Viridomarus til Vercingetorix. 64. Det samme, udnævnte han sidstnævnte efterspørger gidsler fra de resterende stater. Ordrer hele kavaleriet, femten tusinde i antal, for hurtigt at samle her; Han siger, at han vil være tilfreds med infanteriet, som han havde før, ej heller friste formue eller komme til en almindelig engagement, men da han havde overflod af kavaleri, ville det være meget let at forhindre romerne i at få foder eller majs, når de selv resolut bør ødelægge deres majs og satte ild til deres huse, som ofring af privat ejendom, som de åbenbart ville få evig herredømme og frihed se. Efter at have arrangeret disse spørgsmål til Aedui og Segusiani, der grænser op til vores provins, ti tusind infanteri; tilføjer otte hundrede hest. Han går ned over dem bror Eporedirix beordrer ham til at føre krig mod Allobroges. På den anden side Gabali og de ​​nærmeste kantoner i Arverni Helvii, og ligeledes til enderne af Volcae Arecomici hærge og Cadurci sender. Desuden ved hemmelige beskeder og ambassader, han piller ved den Allobroges, hvis sind, han håber, endnu ikke havde afgjort den sene krig. Til deres adelige han lover penge, og at deres tilstand herredømme hele provinsen. 65. Kun vagter ydes mod alle disse uforudsete var toogtyve kohorter, der blev indsamlet fra provinsen af Lucius Cæsar, løjtnanten, og i modsætning til alle de andre dele. Den Helvii kamp med deres naboer, og Caius Valerius Donotaurus, af sig selv, den vigtigste mand af staten, og flere andre, der slået ihjel inden for deres byer og fæstninger. De Allobroges, anbringelse vagter langs Rhone, forsvare deres grænser med stor årvågenhed og energi. Cæsar, han opfattede, at fjenden var overlegen i kavaleri, mens al kommunikation blev afskåret, og han selv kunne modtage nogen støtte fra provinsen eller Italien, han sender over Rhinen i Tyskland til de stater som han havde afdæmpet, og stævning fra dem kavaleri og letbevæbnede infanteri, som var vant til at engagere sig blandt dem. Ved ankomsten, fordi han ikke var stærk nok, de brugte hestene, på ikke-brugbare heste, han tager heste fra de militære tribuner og resten af de romerske riddere og distribueret.