75. Dum haec apud Alesiam geruntur,

75. Dum haec apud Alesiam geruntur, Galli concilio principum indicto non omnes eos qui arma ferre possent, ut censuit Vercingetorix, convocandos statuunt, sed certum numerum cuique ex civitate imperandum, ne tanta multitudine confusa nec moderari nec discernere suos nec frumentandi rationem habere possent. Imperant Aeduis atque eorum clientibus, Segusiavis, Ambivaretis, Aulercis Brannovicibus, Blannoviis, milia XXXV; parem numerum Arvernis adiunctis Eleutetis, Cadurcis, Gabalis, Vellaviis, qui sub imperio Arvernorum esse consuerunt; Sequanis, Senonibus, Biturigibus, Santonis, Rutenis, Carnutibus duodena milia; Bellovacis X; totidem Lemovicibus; octona Pictonibus et Turonis et Parisiis et Helvetiis; [Suessionibus,] Ambianis, Mediomatricis, Petrocoriis, Nerviis, Morinis, Nitiobrigibus quina milia; Aulercis Cenomanis totidem; Atrebatibus [IIII milibus]; Veliocassis, Lexoviis et Aulercis Eburovicibus terna; Rauracis et Boiis bina; [XXX milia] universis civitatibus, quae Oceanum attingunt quaeque eorum consuetudine Armoricae appellantur, quo sunt in numero Curiosolites, Redones, Ambibarii, Caletes, Osismi, Veneti, Lemovices, Venelli. Ex his Bellovaci suum numerum non compleverunt, quod se suo nomine atque arbitrio cum Romanis bellum gesturos dicebant neque cuiusquam imperio obtemperaturos; rogati tamen ab Commio pro eius hospitio duo milia una miserunt.

76. Huius opera Commi, ut antea demonstravimus, fideli atque utili superioribus annis erat usus in Britannia Caesar; quibus ille pro meritis civitatem eius immunem esse iusserat, iura legesque reddiderat atque ipsi Morinos attribuerat. Tamen tanta universae Galliae consensio fuit libertatis vindicandae et pristinae belli laudis recuperandae, ut neque beneficiis neque amicitiae memoria moverentur, omnesque et animo et opibus in id bellum incumberent. Coactis equitum VIII milibus et peditum circiter CCL haec in Aeduorum finibus recensebantur, numerusque inibatur, praefecti constituebantur. Commio Atrebati, Viridomaro et Eporedorigi Aeduis, Vercassivellauno Arverno, consobrino Vercingetorigis, summa imperi traditur. His delecti ex civitatibus attribuuntur, quorum consilio bellum administraretur. Omnes alacres et fiduciae pleni ad Alesiam proficiscuntur, neque erat omnium quisquam qui aspectum modo tantae multitudinis sustineri posse arbitraretur, praesertim ancipiti proelio, cum ex oppido eruptione pugnaretur, foris tantae copiae equitatus peditatusque cernerentur.

77. At ei, qui Alesiae obsidebantur praeterita die, qua auxilia suorum exspectaverant, consumpto omni frumento, inscii quid in Aeduis gereretur, concilio coacto de exitu suarum fortunarum consultabant. Ac variis dictis sententiis, quarum pars deditionem, pars, dum vires suppeterent, eruptionem censebat, non praetereunda oratio Critognati videtur propter eius singularem et nefariam crudelitatem. Hic summo in Arvernis ortus loco et magnae habitus auctoritatis, "Nihil," inquit, "de eorum sententia dicturus sum, qui turpissimam servitutem deditionis nomine appellant, neque hos habendos civium loco neque ad concilium adhibendos censeo. Cum his mihi res sit, qui eruptionem probant; quorum in consilio omnium vestrum consensu pristinae residere virtutis memoria videtur. Animi est ista mollitia, non virtus, paulisper inopiam ferre non posse. Qui se ultro morti offerant facilius reperiuntur quam qui dolorem patienter ferant. Atque ego hanc sententiam probarem (tantum apud me dignitas potest), si nullam praeterquam vitae nostrae iacturam fieri viderem: sed in consilio capiendo omnem Galliam respiciamus, quam ad nostrum auxilium concitavimus. Quid hominum milibus LXXX uno loco interfectis propinquis consanguineisque nostris animi fore existimatis, si paene in ipsis cadaveribus proelio decertare cogentur? Nolite hos vestro auxilio exspoliare, qui vestrae salutis causa suum periculum neglexerunt, nec stultitia ac temeritate vestra aut animi imbecillitate omnem Galliam prosternere et perpetuae servituti subicere. An, quod ad diem non venerunt, de eorum fide constantiaque dubitatis? Quid ergo? Romanos in illis ulterioribus munitionibus animine causa cotidie exerceri putatis? Si illorum nuntiis confirmari non potestis omni aditu praesaepto, his utimini testibus appropinquare eorum adventum; cuius rei timore exterriti diem noctemque in opere versantur. Quid ergo mei consili est? Facere, quod nostri maiores nequaquam pari bello Cimbrorum Teutonumque fecerunt; qui in oppida compulsi ac simili inopia subacti eorum corporibus qui aetate ad bellum inutiles videbantur vitam toleraverunt neque se hostibus tradiderunt. Cuius rei si exemplum non haberemus, tamen libertatis causa institui et posteris prodi pulcherrimum iudicarem. Nam quid illi simile bello fuit? Depopulata Gallia Cimbri magnaque illata calamitate finibus quidem nostris aliquando excesserunt atque alias terras petierunt; iura, leges, agros, libertatem nobis reliquerunt. Romani vero quid petunt aliud aut quid volunt, nisi invidia adducti, quos fama nobiles potentesque bello cognoverunt, horum in agris civitatibusque considere atque his aeternam iniungere servitutem? Neque enim ulla alia condicione bella gesserunt. Quod si ea quae in longinquis nationibus geruntur ignoratis, respicite finitimam Galliam, quae in provinciam redacta iure et legibus commutatis securibus subiecta perpetua premitur servitute."

78. Sententiis dictis constituunt ut ei qui valetudine aut aetate inutiles sunt bello oppido excedant, atque omnia prius experiantur, quam ad Critognati sententiam descendant: illo tamen potius utendum consilio, si res cogat atque auxilia morentur, quam aut deditionis aut pacis subeundam condicionem. Mandubii, qui eos oppido receperant, cum liberis atque uxoribus exire coguntur. Hi, cum ad munitiones Romanorum accessissent, flentes omnibus precibus orabant, ut se in servitutem receptos cibo iuvarent. At Caesar dispositis in vallo custodibus recipi prohibebat.

79. Interea Commius reliquique duces quibus summa imperi permissa erat cum omnibus copiis ad Alesiam perveniunt et colle exteriore occupato non longius mille passibus ab nostris munitionibus considunt. Postero die equitatu ex castris educto omnem eam planitiem, quam in longitudinem tria milia passuum patere demonstravimus, complent pedestresque copias paulum ab eo loco abditas in locis superioribus constituunt. Erat ex oppido Alesia despectus in campum. Concurrunt his auxiliis visis; fit gratulatio inter eos, atque omnium animi ad laetitiam excitantur. Itaque productis copiis ante oppidum considunt et proximam fossam cratibus integunt atque aggere explent seque ad eruptionem atque omnes casus comparant.

80. Caesar omni exercitu ad utramque partem munitionum disposito, ut, si usus veniat, suum quisque locum teneat et noverit, equitatum ex castris educi et proelium committi iubet. Erat ex omnibus castris, quae summum undique iugum tenebant, despectus, atque omnes milites intenti pugnae proventum exspectabant. Galli inter equites raros sagittarios expeditosque levis armaturae interiecerant, qui suis cedentibus auxilio succurrerent et nostrorum equitum impetus sustinerent. Ab his complures de improviso vulnerati proelio excedebant. Cum suos pugna superiores esse Galli confiderent et nostros multitudine premi viderent, ex omnibus partibus et ei qui munitionibus continebantur et hi qui ad auxilium convenerant clamore et ululatu suorum animos confirmabant. Quod in conspectu omnium res gerebatur neque recte ac turpiter factum celari poterat, utrosque et laudis cupiditas et timor ignominiae ad virtutem excitabant. Cum a meridie prope ad solis occasum dubia victoria pugnaretur, Germani una in parte confertis turmis in hostes impetum fecerunt eosque propulerunt; quibus in fugam coniectis sagittarii circumventi interfectique sunt. Item ex reliquis partibus nostri cedentes usque ad castra insecuti sui colligendi facultatem non dederunt. At ei qui ab Alesia processerant maesti prope victoria desperata se in oppidum receperunt.

81. Vno die intermisso Galli atque hoc spatio magno cr

Resultater (Dansk) 1:

75. Selv om disse ting foregår på i Alesia, gallerne, Rådet for Chief deres adel, fastslå, at alle, der kunne bære våben, således at udtalelsen fra Vercingetorix beslutte at blive indkaldt, men at et fast antal bør opkræves fra hver stat, lest, når så stor en mangfoldighed samlet sammen, kunne de hverken styre eller adskille deres mænd, har heller ikke midlerne til majs. Den Aedui og deres pårørende, og Ambivareti, Blannovii ,, tusindvis af 35; et tilsvarende antal fra Arverni sammen med Eleuteti Cadurci ,, sammen med dem, der var vant til at være under kommando af Arverni; Senones, Sequani, Bituriges, Sentones, russerne, de Carnutes, tolv tusinde; Bellovacis 10; mange Limoges; og Helvetii, ture og Paris og modtog otte Poictou; [Suessiones,] i Amiens, Mediomatrici, Petrocorii, Nervii, Morini, og Nitiobriges tusind; Aulerci Cenomani; Atrebatians [4 miles] Bellocassi, Aulerci Eburovices; Rauracsans og Boii; [30 miles] fra alle de stater, der grænser op til Den Armoricae i deres dialekt kaldes, i hvilket nummer der begribes, og Rhedones, Ambibarii, Caletes Curisolites, venetianerne, Lemovice Unelli. Af alt dette er det ikke antallet af hans have, da de sagde, de ville føre krigen med romerne for egen regning, eller et hvilket som helst, og adlyde kommandoen; de sendte to tusind, i anmodningen fra Commius af gæstfrihed. 76. Værker af dette stykke, men som jeg allerede har forklaret, af den trofaste og i Storbritannien, i tidligere år; under hensyntagen til, der fortjener han havde fritaget han havde bestilt, og de ​​havde gjort ved lov rettigheder Morini. Men en sådan var enstemmighed blandt gallerne i deres frihed, og inddrive deres gamle berømmelse i krig, at det hverken af favoriserer, eller erindring om privat venskab, og alle de tanker og ressourcer til denne krig, og lagde sig. 8 Aedui, og opsamles i de områder i recensebantur tusind ryttere, og omkring 250 af disse, deres energi, deres officerer, blev der truffet. Comius Arras, Viridomarus og Eporedorix den Aedui, og Vercassivellaunus Arvernian havde en fætter til Vercingetorix overkommandoen er fastsat. Når disse tilskrives mænd, som hver stat skal ved hvis råd gennemføres krigen. Alle var fulde af entusiasme og store forhåbninger til Alesia, var heller ikke udseendet af vejen for alle de andre, der kan blive udsat så stor en mangfoldighed, der, især i en to slag, selvom kampen var et udfald fra byen, uden så store kræfter kavaleri og infanteri ville ses. 77. Men dem, der var blokeret ved Alesia, dagen er forbi, hvorved han havde forventet medhjælpere fra deres landsmænd, og alle deres majs bliver forbrugt uvidende om, hvad der foregik blandt Aedui indkaldte en forsamling og drøftet på exigency af deres situation. Efter flere udtalelser var blevet udtrykt, hvoraf nogle foreslået en overgivelse, mens deres styrke ville støtte en Sally, ikke burde være tale Critognatus for sin enestående og afskyelige grusomhed. Han sprang fra familien blandt Arverni, og besidder stor indflydelse, siger: "Intet," sagde han, "jeg er ude af den opmærksomhed til udtalelse fra dem, der kalder en mest skandaløse overgivelse af navnet på appellanten, ingen af dem bør overvejes som borgere eller indkaldt til rådet Min virksomhed er med dem, der er af en sally.: prøve, i hvis råd mindet om vor gamle dygtighed synes til alle jer. For levering er beskæmmende fejhed, ikke sandt tapperhed at bære afsavn for en kort tid, for at være i stand til. Han, som har opgivet er lettere findes end dem, der roligt ville udholde nød, og deres kommandant. Og jeg vil godkende denne udtalelse (magtfulde motiv med mig som bærer det), jeg kunne se, hvis jeg forudser ikke andre tab, af vores liv, men i Rådet, se tilbage på alle Gallien, som vi har rørt op til vores hjælp. Hvor mange mennesker i sindet, du tror ville vores slægtninge og venner i en plet, 80 tusind, hvis det skulle blive tvunget til at kæmpe næsten over vores lig? Må ikke aldeles fratage dem om din hjælp, at personlig fare på grund af din sikkerhed, heller ikke ved din dårskab, dumdristighed, og fejhed, knuse alle Gallien og doom det til et evigt slaveri. Eller for at tale til den dag, de kom ikke, tvivler du deres troskab og fasthed? Hvad så? Romerne anvendte hver dag i de ydre fæstningsværker for blotte morskab? Hvis du ikke kan være sikker på deres forsendelser, da alle muligheder er blokeret op, ankomsten af romerne som bevis for, at der nærmer; det er i frygt dag og nat, i det arbejde, de er til stede. Hvad er det så, er mit design? At gøre som vores forfædre gjorde med noget som krigen med kimbrerne og teutonerne; der blev drevet ind i deres byer af tilsvarende afsavn, støttet liv ved ligene af dem, der optrådte ubrugelig for krig, eller alder overgivelse til fjenden. Og selv om vi havde ikke et fortilfælde, men det mest glorværdige, at man bør oprettes, og leveret til eftertiden. For i det, var, at krig som denne? Kimbrerne, efter om Gallien affald, og påføre store katastrofer, omsider afgik fra vores land, og søgte andre lande; rettigheder, love, arealer og frihed, de forlod os. Men hvad andet motiv eller ønsker har romerne, induceret af misundelse, som han havde kendt den berømmelse for at være ædle og magtfulde i krig, for at bosætte sig i de landområder og stater, og pålægge dem evig slaveri? For hverken de selv har udøvet krige om eventuelle andre vilkår. Men hvis du ikke kender de ting, der foregår i fjerne lande, se til den nærliggende Gallien, som er lovene i en provins, frataget sine rettigheder og udsættes for romersk despoti, er undertrykt af evig slaveri. " 78. Da var dog forskellige meninger, besluttede de, at de, der, efter alder eller dårligt helbred, var ubrugelige for krig, og bringe alle ting, før de , i stedet for til Critognatus:. dog, at de hellere vil vedtage, at design, hvis omstændighederne skulle tvinge dem og deres allierede skal forsinke, end en overgivelse eller fred The Mandubii, som havde indrømmet dem ind i byen, er tvunget til at gå ud med deres koner og børn, når disse kom til de romerske befæstninger,. grædende ved hver bøn til at modtage dem som slaver og lindre dem med mad. Men Cæsar, placere vagter på volden, forbød dem at blive modtaget. 79. I mellemtiden resten af lederne, for hvem overkommandoen var blevet betroet, kom med alle deres styrker, Commius til Alesia, og efter at have besat hele bakke, lejrede sig ikke mere end en kilometer fra vores befæstninger de sidder ned. På den næste dag i deres kavaleri fra lejren, de udfylder alt det almindeligt, som i længden på tre miles, trak deres infanteri lidt fra dette sted, og sende dem på den højere jorden. Byen Alesia befalede en udsigt over hele sletten. Concur disse medhjælpere blev set; gensidige tillykke opstå, og sind med glæde. Deres tropper, de lejre sig før byen, og dækker den nærmeste grøft med forhindringer og fyld med jord, gør klar til en Sally og hver ulykke. 80. Efter at have stationeret sin hær på begge sider af de befæstninger, således at hvis lejlighed skulle opstå, bør hver ejer og kender sit eget, og til at blive ført frem deres kavaleri fra lejren, at slaget skal leveres. Det var en af hele lejren, der besatte en højderyg af bakker, og alle soldaterne spændt ventede problemet. Gallerne havde spredt bueskytter og letbevæbnede infanteri blandt deres kavaleri, til deres vigende tropper, og opretholde den heftighed af vores kavaleri. Flere af vores uventet såret af disse, og kampen. Da gallerne var overbevist om, at deres saae vore mænd hårdt presset af tal, som blev klemt fra alle sider, og Circumvallation og dem, der var kommet for at hjælpe ånder deres mænd ved råb og skrig. Det faktum, at i synet af alle, hverken en modig eller fej handling kunne skjules, både ønsket af ros og frygten for skændsel, at tapperhed. Efter kampene fra middag næsten til solnedgang, uden sejr, tyskerne, på den ene side, lavet en sigtelse mod tropper fjenden drev dem tilbage; der, for flyvningen blev bueskytter omringet og skæres i stykker. Andre dele, ligeledes vores mænd forfulgte til lejren tilbagetog fjende, lejlighed til samlingspunkt. Men de, der var kommet frem fra Alesia tilbage ind i byen modløs og næsten fortvivlet for succes. 81. Gallerne, efter pausen af en dag og CR