Plinius ex urbe Miseno Vesuvium mon

Plinius ex urbe Miseno Vesuvium montem spectabat.

Ex monte nubes atra et horrenda surgebat.

Forma nubis velut pinus erat.
Nam nubes velut in longo trunco elevabatur et difundebatur.
Iam etiam cinis et pumices incidebant, et magnus pavor omnes occupabat.

Mox nubes ad terram descendebat, et subito nox.
Simul tremores terrae sentiebantur, et Plinius iam multa miranda videbat.

Nam tecta nutabant, et vehicula in contrarias partes movebantur.
Muri et aediicia delebantur.

Praeterea propter tremores terrae mare repellebatur.

E Vesuvio latae lammae, et alta incendia relucebant.

Clamores virorum et lamentatio feminarum audiebantur, liberi lebant.

Tum Plinius cum matre ex urbe fugit.

Resultater (Dansk) 1:

Plinius byen ser Misenus Vesuv. Fra bakkerne og forfærdelig sort sky rejste sig. Den form for Sky var som et fyrretræ. Skyerne løftes og bestanden som en lang difundebatur. Nu aske og pimpsten faldt, og stor frygt greb alle. Snart skyerne til jorden og pludselig forvandlet til natten. Samtidig følte jordrystelser, og Plinius var meget at undre de så ikke. Faktisk begyndte tag at vakle, og køretøjer i den modsatte retning, er de rystende. Vægge og aediicia delebant. På grund af de rystelser af jorden, havet, blev svarede. E latae Vesuv, Hindu Kush, det er en stor brande, og de ​​lyste. Dette er en klagesang af kvinderne er de mænd og skrigene hørtes overalt, og børn på hans undervisning. Så Plinius, efter at hans mor flygtede fra byen.