Plinius ex urbe Miseno Vesuvium mon

Plinius byen ser Misenus Vesuv. Fra bakkerne og forfærdelig sort sky rejste sig. Den form for Sky var som et fyrretræ. Skyerne løftes og bestanden som en lang difundebatur. Nu aske og pimpsten faldt, og stor frygt greb alle. Snart skyerne til jorden og pludselig forvandlet til natten. Samtidig følte jordrystelser, og Plinius var meget at undre de så ikke. Faktisk begyndte tag at vakle, og køretøjer i den modsatte retning, er de rystende. Vægge og aediicia delebant. På grund af de rystelser af jorden, havet, blev svarede. E latae Vesuv, Hindu Kush, det er en stor brande, og de ​​lyste. Dette er en klagesang af kvinderne er de mænd og skrigene hørtes overalt, og børn på hans undervisning. Så Plinius, efter at hans mor flygtede fra byen.